fredag den 15. januar 2010

Grima Ormetunge-prisen 2009

Sognepræst Per Ramsdal tildeles Grima Ormetunge-prisen 2009


Der var aldrig rigtig spænding om udfaldet, da årets Grima Ormetunge-pris skulle uddeles for anden gang. Per Ramsdal fra Brorsons Kirke på Nørrebro lever på fornem vis op til flere af de kriterier, der lægges vægt på, når prismodtageren skal findes.

»BENÆGTELSE af danskernes naturlige arveret til Danmark« og af de for Danmark og danskerne skadelige virkninger af den nyere tids indvandring af kulturfremmede«. Med sit ihærdige forsøg på at underminere en i forvejen vakkelvorn dansk flygtningelov har Per Ramsdal vist sig at være fuldt på højde med personligheder som f.eks. Morten Kjærum, Ole Espersen og Eva Smith, når det gjaldt om at gøre Danmark til et blot beboet område.

Per Ramsdal har således ydet »ET AKTIVT VIRKE i ord og gerning for at øge indvandringen«. Resultatet af en eventuel politisk kapitulation på baggrund af Per Ramsdals pression ville have betydet, at Danmark i de kommende år måtte imødese en stærkt stigende strøm af asylansøgere.

Nomos vil derfor gerne ønske Per Ramsdal et stort tillykke med prisen, som han har gjort så meget for at opnå.

Præmie og diplom vil blive overrakt Per Ramsdal ved først givne lejlighed. Vi vil følge op på dette her på bloggen